Nyhedsbrev – Juli 2018

Gården

Hvor er det skønt at så mange bruger gården, og har nydt det helt fantastiske vejr vi har haft den sidste lange tid.

Og 1000 tak til alle der hjalp med på arbejdsdagen.

Men der er lige et par ting vi skal huske. Børnecykler og andet legetøj, vær nu søde at få det ryddet op . De små cykler og løbehjul ned til legehus eller hen under halvtaget, legetøjet i sandkassen eller legehus. Det er lidt træls når man skal sno sig igennem en cykel -og legetøjsfyldt gård.

Tag hensyn til hinanden. Vandkamp og vilde lege skal foregå foran garagerne sådan at dem der sidder eller spiser på græsplænen ikke bliver generet.

Har du en cykel du ikke bruger til hverdag, så sæt den ned i cykelkælderen, vi mangler cykelholdepladser i gården.

Fodboldmålene skal stå på fliserne fra storskrald og hen imod pizzeriaet. Målene må ikke blokere for garagen imellem storskrald og restaffald, da denne fortsat benyttes til parkering.

Grill

Så er der kommet gasgrill, og alle er velkomne til at bruge den, der ligger en vejledning under grillen. Den er simpel at bruge.

  1. Tænd for gassen på gasflasken
  2. Tænd blusset du skal bruge 10 minutter før du skal bruge grillen. Så er den klar.
  3. Husk at slukke når du er færdig og lukke for gassen på gasflasken.
  4. Når grillen er kølet af dækkes den til med overdækket.

Du skal gøre grillristen ren med børsten efter brug, og du må også gerne tørre låg og sider af, samt vaske paletkniven af. Der er vask nede i værkstedet.

Bagtrapper

Vær søde at rydde bagtrapperne, ingen skraldeposer (rotterne elsker det) og husk ikke at fylde op med sko og andre ting,så det ligger i vejen når man skal op og ned. Brug evt. jeres små altaner til den slags.

Skrald

Der ligger ekstra poser til madaffald ved siden af madskraldespandende.

Ingen glas, håndvaske, klinker eller byggeaffald i storskraldsrummet.

Nedenstående link kan bruges, hvis du er i tvivl om hvor dit affald skal afleveres

https://frederiksberg.affaldscms.dk/guide/etage/

Eller tjek plancherne i skralderummene

Vi har fået ros for vores skraldesortering fra kommunen , så fortsæt endelig med det.

Husk at børn ikke være i storskraldsrummet uden en voksen.

Sommerfest

Er der mon nogle der er friske på at arrangerer en sommerfest. Så kontakt en fra bestyrelsen i gården eller via hjemmesiden.

 

Bestyrelsen ønsker alle en god sommer.