Nyhedsbrev Rahbekshus, September 2018

Altanprojektet

Altanprojektet er nu godkendt af Frederiksberg Kommune og alle der har tilsluttet sig projektet har indbetalt.

Der forventes etableret en prøvealtan i oktober, hvorefter altanerne forventes opsat i 1. halvår af 2019.

Probo – nyt administrationssystem.

Husk at oprette dig som bruger. Det er vigtig, da vi fremover vil bruge Probo til at udsende information, varslinger, generalforsamlingmateriale mm.

Probo erstatter vores administrators hjemmeside med bla. dokumenter, samt vores mailingliste. Det nye system giver et markant bedre overblik over alle ejere, gode muligheder for at udsende nyhedsbreve, varslinger over SMS og andre fordele for bestyrelsesarbejdet.

I skulle gerne have modtaget en mail omkring oprettelse i system. Hvis dette ikke er tilfældet skal i kontakte administrator.

Og husk at opdatere jeres kontaktoplysninger, hvis der sker ændringerne.

Gården 

Det har været dejligt at se så mange bruge gården i løbet af sommeren. Og det har jo også lige været vejr til det.

Det tørre vejr har været lidt hårdt ved vores græsplæne og planter. Som de fleste nok har set er en del af plænen blev spærret af og der er sået græs, så pletterne uden græs gerne skulle komme sig.

Derudover er sandkassen og blomsterkummeren ikke i god stand. Vi planlægger at gøre noget ved dette i foråret, når altanprojektet efter planen er ved at være færdigt.

Ubudne gæster i gården

Desværre har en del ejere oplevet ubudne gæster i gården. De kigger efter ting i skralderummene og er også blevet set på bagtrapperne.

I må meget gerne være opmærksomme på at der ikke er nogen der sniger sig ind af porten når I er på vej ind og ud.

 

Med venlig hilsen
Bestyrelsen.